Eines frühen Morgens rief Omi Vusi: „Vusi, bitte bring deinen Eltern dieses Ei. Sie wollen eine große Torte für die Hochzeit deiner Schwester backen.
Tidlig en morgen ropte bestemoren til Vusi på ham: «Vusi, vær snill og ta med dette egget til foreldrene dine. De vil lage en stor kake til bryllupet til søstera di.»
Tidleg ein morgon ropte bestemora til Vusi på han: «Vusi, ver snill og ta med dette egget til foreldra dine. Dei vil laga ei stor kake til bryllaupet til syster di.»
Auf dem Weg zu seinen Eltern traf Vusi zwei Jungen die Obst pflückten. Ein Junge griff nach Vusis Ei und schoss es gegen einen Baum. Das Ei zerbrach.
På vei til foreldrene sine møtte Vusi to gutter som plukket frukt. Én gutt snappet egget fra Vusi og kastet det på et tre. Egget knuste.
På veg til foreldra sine møtte Vusi to gutar som plukka frukt. Éin gut snappa egget frå Vusi og kasta det på eit tre. Egget knuste.
„Was hast du getan?“, rief Vusi. „Dieses Ei war für eine Torte. Die Torte war für die Hochzeit meiner Schwester. Was wird meine Schwester sagen, wenn es keine Hochzeitstorte gibt?“
«Hva har du gjort?» ropte Vusi. «Det egget var ment for en kake. Kaka var til bryllupet til søstera mi. Hva kommer søstera mi til å si hvis det ikke blir noen bryllupskake?»
«Kva har du gjort?» ropte Vusi. «Det egget var meint for ei kake. Kaka var til bryllaupet til syster mi. Kva kjem syster mi til å seia viss det ikkje vert noka bryllaupskake?»
Den Jungen tat es leid, dass sie Vusi geärgert hatten. „Wir können nicht mit der Torte helfen, aber hier ist ein Gehstock für deine Schwester“, sagte einer. Vusi setzte seine Reise fort.
Guttene var lei seg for at de ertet Vusi. «Vi kan ikke hjelpe deg med kaka, men her er en kjepp til søstera di», sa den ene. Vusi fortsatte på reisen.
Gutane var lei seg for at dei erta Vusi. «Vi kan ikkje hjelpa deg med kaka, men her er ein kjepp til syster di», sa han eine. Vusi heldt fram på reisa.
Unterwegs traf er zwei Männer, die ein Haus bauten. „Können wir den stabilen Stock benutzen?“, fragte einer. Aber der Stock war nicht hart genug für das Haus und brach.
På veien møtte han to menn som bygget et hus. «Kan vi bruke den sterke kjeppen?» spurte den ene. Men kjeppen var ikke sterk nok for bygningen, så den knakk.
På vegen møtte han to menn som bygde eit hus. «Kan vi bruka den sterke kjeppen?» spurde han eine. Men kjeppen var ikkje sterk nok for bygningen, så han knakk.
„Was hast du getan?“, rief Vusi. „Dieser Stock war ein Geschenk für meine Schwester. Die Obstpflücker gaben mir den Stock, weil sie mein Ei für die Torte zerbrochen haben. Die Torte war für die Hochzeit meiner Schwester. Jetzt habe ich kein Ei, keine Torte und kein Geschenk. Was wird meine Schwester bloß sagen?“
«Hva har du gjort?» ropte Vusi. «Den kjeppen var en gave til søstera mi. Fruktplukkerne ga meg den kjeppen fordi de knuste egget som var ment for kaka. Kaka var ment for bryllupet til søstera mi. Nå er det ikke noe egg, ikke noen kake, og ikke noen gave. Hva kommer søstera mi til å si?»
«Kva har du gjort?» ropte Vusi. «Den kjeppen var ei gåve til syster mi. Fruktplukkarane gav meg den kjeppen fordi dei knuste egget som var meint for kaka. Kaka var meint for bryllaupet til syster mi. No er det ikkje noko egg, ikkje noka kake, og ikkje noka gåve. Kva kjem syster mi til å seia?»
Den Bauarbeitern tat es leid, dass sie den Stock durchgebrochen hatten. „Wir können dir mit der Torte nicht helfen, aber hier ist etwas Stroh für deine Schwester“, meinte einer von ihnen. Und so setzte Vusi seine Reise fort.
Bygningsarbeiderne var lei seg for at de knakk kjeppen. «Vi kan ikke hjelpe deg med kaka, men her er litt halmtekke for huset til søstera di», sa den ene. Og slik fortsatte Vusi på reisen.
Bygningsarbeidarane var lei seg for at dei knakk kjeppen. «Vi kan ikkje hjelpa deg med kaka, men her er litt halmtekke for huset til syster di», sa den eine. Og slik heldt Vusi fram på reisa.
Unterwegs traf Vusi eine Kuh. „Was für leckeres Stroh, kann ich ein bisschen davon?“ fragte die Kuh. Aber das Stroh war so lecker, dass die Kuh es ganz auffraß!
På veien møtte Vusi en bonde og ei ku. «For noe deilig halm, kan jeg få en smakebit?» spurte kua. Men halmen smakte så godt at kua spiste opp alt!
På vegen møtte Vusi ein bonde og ei ku. «For noko herleg halm, kan eg få ein smakebit?» spurde kua. Men halmen smakte så godt at kua åt opp alt!
„Was hast du getan?“ rief Vusi. „Dieses Stroh war ein Geschenk für meine Schwester. Die Bauarbeiter gaben es mir, weil sie den Stock von den Obstpflückern kaputt gemacht haben. Die Obstpflücker gaben mir den Stock, weil sie das Ei für die Torte meiner Schwester kaputt gemacht haben. Die Torte war für die Hochzeit meiner Schwester. Jetzt habe ich kein Ei, keine Torte und kein Geschenk. „Was wird meine Schwester sagen?“
«Hva har du gjort?» ropte Vusi. «Den halmen var en gave til søstera mi. Bygningsarbeiderne ga meg den halmen fordi de knakk kjeppen fra fruktplukkerne. Fruktplukkerne ga meg kjeppen fordi de knuste egget ment for kaka til søstera mi. Kaka var ment for bryllupet til søstera mi. Nå er det ikke noe egg, ikke noen kake, og ikke noen gave. Hva kommer søstera mi til å si?»
«Kva har du gjort?» ropte Vusi. «Den halmen var ei gåve til syster mi. Bygningsarbeidarane gav meg den halmen fordi dei knakk kjeppen frå fruktplukkarane. Fruktplukkarane gav meg kjeppen fordi dei knuste egget meint for kaka til syster mi. Kaka var meint for bryllaupet til syster mi. No er det ikkje noko egg, ikkje noka kake, og ikkje noka gåve. Kva kjem syster mi til å seia?»
Der Kuh tat es leid, dass sie gierig gewesen war. Der Bauer ließ die Kuh als Geschenk für seine Schwester mit Vusi gehen. Und so lief Vusi weiter.
Kua var lei seg for at hun var grådig. Bonden ble enig i at kua skulle følge med Vusi som en gave til søstera hans. Og slik fortsatte Vusi.
Kua var lei seg for at ho var grådig. Bonden vart samd i at kua skulle følgja med Vusi som ei gåve til syster hans. Og slik heldt Vusi fram.
Aber die Kuh lief zur Abendessenszeit zurück zum Bauern. Und Vusi verlief sich auf seiner Reise. Er kam erst sehr spät zur Hochzeit seiner Schwester. Die Gäste waren schon beim Essen.
Men kua sprang tilbake til bonden rundt middagstid. Og Vusi gikk seg vill på reisen. Han kom fram veldig sent til bryllupet til søstera si. Gjestene var allerede i gang med å spise.
Men kua sprang tilbake til bonden rundt middagstid. Og Vusi gjekk seg vill på reisa. Han kom fram veldig seint til bryllaupet til syster si. Gjestene var allereie i gang med å eta.
„Was soll ich nur tun?“ rief Vusi. „Die entlaufene Kuh war ein Geschenk als Gegenleistung für das Stroh, dass die Bauarbeiter mir gegeben haben, weil sie den Stock von den Obstpflückern kaputt gemacht haben. Die Obstpflücker gaben mir den Stock, weil sie das Ei für die Torte kaputt gemacht haben. Die Torte war für die Hochzeit. Jetzt gibt es kein Ei, keine Torte, und kein Geschenk.“
«Hva skal jeg gjøre?» ropte Vusi. «Den kua som sprang bort, var en gave til gjengjeld for halmen som bygningsarbeiderne ga meg. Bygningsarbeiderne ga meg halmen fordi de knakk kjeppen fra fruktplukkerne. Fruktplukkerne ga meg kjeppen fordi de knuste egget som var ment for kaka. Kaka var ment for bryllupet. Nå er det ikke noe egg, ikke noen kake, og ikke noen gave.»
«Kva skal eg gjera?» ropte Vusi. «Den kua som sprang bort, var ei gåve til gjengjeld for halmen som bygningsarbeidarane gav meg. Bygningsarbeidarane gav meg halmen fordi dei knakk kjeppen frå fruktplukkarane. Fruktplukkarane gav meg kjeppen fordi dei knuste egget som var meint for kaka. Kaka var meint for bryllaupet. No er det ikkje noko egg, ikkje noka kake, og ikkje noka gåve.»
Vusis Schwester dachte eine Weile nach und sagte dann: „Vusi, mein Bruder, ich mache mir nichts aus Geschenken. Noch nicht einmal aus der Torte! Wir sind hier alle zusammen, ich bin glücklich. Jetzt zieh deine schicken Sachen an und lass uns diesen Tag feiern!“ Und das tat Vusi!
Søstera til Vusi tenkte en stund, så sa hun: «Vusi, kjære bror, jeg bryr meg virkelig ikke om gaver. Jeg bryr meg ikke en gang om kaka! Vi er alle sammen samlet her, så jeg er glad. Så ta på deg noen fine klær, og la oss feire denne dagen!» Så det var det Vusi gjorde.
Systera til Vusi tenkte eit bel, så sa ho: «Vusi, kjære bror, eg bryr meg verkeleg ikkje om gåver. Eg bryr meg ikkje ein gong om kaka! Vi er alle saman samla her, så eg er glad. Så ta på deg nokre fine klede, og la oss feira denne dagen!» Så det var det Vusi gjorde.
